Et pumptrack er et afsluttet loop der består af flere forskelige pumps og features. Ideen med banen er at den skal kunne køres uden at træde i pedalerne, så altså blot ved at pumpe cyklen over puklerne.
Et pumptrack bygges typisk på et område omkring 35×45 meter, men er dog ikke begrænset til dette. Et pumptrack er typisk 80-200 meter langt og 1,5-2 meter bredt.
Pumptracks er geniale til at have en masse aktivitet på et ikke særlig stort areal. De egner sig godt til parker, skoler, ved starten af et mtb spor eller som en del af en teknik bane.